Jeg er den,

jeg spiser

 

Jeg er vokset op ekstremt kontrastfyldt i hver sin side af Danmark, og pendlede som barn mellem Odense og København. På landet, hos min mor, flød det med luksus, og i byen hos min far blev der sparet. Der var aldrig den store fokus på gastronomi, men der var klare holdninger til, hvordan forbrug og kultur hang sammen. Der blev altid eksperimenteret i køkkenet, og sjældent brugt opskrifter på landet, hvor køleskabet altid var proppet med lækre råvarer og japansk kogekunst blev dyrket i stor stil. Omvendt stod den på leverpostej og makrelsalat på ristet pitabrød, når jeg hver 14. dag rejste til hovedstaden. Som barn tænkte jeg ikke over, hverken luksus eller kostvaner, men i dag kan jeg se, hvordan det afspejler min måde at opfatte menneskelige forskelle på. Min opvækst har præget og udviklet min smagesans og defineret min tilgang til måltidet som kulturelt ritual. 
 

Kontrasten mellem min opvæksts spisevaner har altså præget mit fokus. Jeg finder stor inspiration i at se, hvilken overflod vi lever i, i Danmark og i resten af den vestlige verden, og jeg forsøger nu at leve som en mere reflekteret forbruger, der hverken snobber op eller ned, men er åben for bæredygtig omstilling, er nysgerrig og sætter pris på både det enkle og det storslåede. Længe leve forskellighed.

 

Hele min opvækst har jeg dokumenteret, hvad jeg spiste på tegninger eller ved at tage billeder af mine sanselige oplevelser. Her er et udpluk af mine tegninger og dokumentation af mine måltider.